Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser findes overordnet i tre udgaver:

* nervøs spisevægring (anoreksi),
* nervøst betingede spiseanfald med efterfølgende opkastning (bulimi)
* overspisning førende til overvægt.

De tre grupper defineres i forhold til hinanden, og der gives også en introduktion til de typer terapi, som kan anvendes i forbindelse med spiseforstyrrelser.

Nervøs spisevægring (anoreksi)

Nervøse spiseforstyrrelser (eller anoreksi) ses, når man sulter sig ned under 50-75% af sin normale vægt. Selv livstruende tynd ser anorektikeren sig selv som værende fed. Kun omkring 10% af dem, som udvikler en spiseforstyrrelse, har anoreksi. Det anslås, at helbredelsesprocenten ved anoreksi efter et forløb på 10 år er omkring 25% med 7% døde. Disse nedslående tal hænger sammen med, at anorektikere ofte er meget lidt motiverede for at komme i behandling.

Nervøst betingede spiseanfald (bulimi)

Nervøst betingede spiseanfald med efterfølgende opkastning (eller bulimi) ses, når man overspiser og umiddelbart derefter kaster maden op eller benytter sig af afføringsmidler. Der kan forekomme vægtsvingninger på 5-15 kg over længere perioder, men bulimikeren er som oftest normalvægtig. Bulimi udgør langt den største del af spiseforstyrrelser. Ved bulimi er helbredelsesprocenten på 65 - 100%, men følger man forløbet over 10 år, sker der en del tilbagefald. Det viser sig, at omkring 60 - 70% bliver fuldstændig helbredt for bulimi.

Overspisning førende til overvægt

Overspisning førende til overvægt ses, når man overspiser og derefter i perioder går på hårde faste- eller slankekure. Tvangsspiseren er typisk overvægtig og kan have vægtsvingninger på 30-50 kg i løbet af 1 år. Kun en lille del af dem, som lider af spiseforstyrrelser, falder i denne gruppe, og der findes desværre ingen tal for, hvordan de klarer sig over tid.